VI ER STOLTE AF

AT VÆRE YSM

VI HJÆLPER HINANDEN MED
AT HOLDE VORES KUNDER KØRENDE

Hos YSM er vi i alt 80 ansatte fordelt på to afdelinger i henholdsvis Horsens og Bredsten.


Vi er stolte af at være en af Danmarks mest alsidige maskinforretninger med et usædvanligt bredt produktprogram. Vi forhandler og servicerer nye og brugte landbrugsmaskiner samt supplerende services, bl.a. servicekontrakter, lejeaftaler, GPS-abonnementer m.v. Hovedbrands er Case IH, Krone, Dewulf, Bergmann, Amazone, Einböck, Farmdroid, JCB, Tanco m.v.  


YSMs primære salgsområde strækker sig over Midtjylland - fra Aarhus i nord til Kolding i syd, Samsø i øst og Billund i vest. Men virksomheden har kunder i hele Danmark og Skandinavien. Den primære målgruppe er professionelle landmænd og maskinstationer.


Hos YSM har medarbejderne mange forskellige baggrunde. Vi beskæftiger blandt andet klejnsmede, jordbrugs-teknologer, landbrugsmaskinmekanikere, landmænd, handelsassistenter og industriteknikere. Blot for at nævne nogle af de mange baggrunde, som vores ansatte har. Fælles for os alle er, at vi er problemknusere. En problemknuser får ting til at ske og projekter til at lykkes. Uden bøvl og bureaukrati.


Det betyder, at vi skal gode til at træffe beslutninger, samarbejde og tænke ud af boksen. Det ligger i rollen som problemknuser, at man ikke går af vejen for at opfinde en løsning, der ikke har været set før. Samtidig er det også vigtigt med en flad organisation, hvor ansvaret og beslutningskompetencen er delegeret til medarbejderne, så de er i stand til handle. Alt sammen til gavn for vores kunder, der får de bedste løsninger på kortest tid.


Alle vores lærlinge og elever gennemgår træning i at tænke og arbejde som problemknusere på YSM ACADEMY, som er vores forum specielt for medarbejdere under uddannelse. Her arbejder vi med at gøre eleverne klar til det arbejdsliv, der venter – med øvelser i innovation, projektledelse og teamwork.


Hos os får kunderne ekstra god service! Og det er ikke bare noget, vi siger. Vi har rent faktisk papir på det! Vi er nemlig blevet testet og vurderet til absolut topniveau som Skandinaviens eneste

Case IH Masterforhandler. Vi tilbyder vores kunder opdateret viden. Gode faciliteter. Effektive processer. Rådgivning og support fra øverste hylde. Kort sagt: Vi passer bedre på vores kunders maskiner end de fleste.

KONTAKT OS

KONTAKT OS

ÅBNINGSTIDER

Mandag - Torsdag
07.00 - 16.00
Fredag
07.00 - 15.00
Lørdag - Søndag
Lukket